Profile index
Film EM 2012
Film MS open 2013
Flyvende DNA

Promotion video
Sponsor


Hobie Treff og A-Cat Treff
Sol og varme prægede ligesom i 2011 den tyske sejlklubs SegelSportClub Bosau’s stævne Hobie Treff og A-Cat Treff. Ti tyske og tre danske A-cat sejlere havde fundet til nordtyske, 60 meter dybe Grosser Plöner see og byen Bosau. Sejlklubben kalder selv området ”Det Nordtyske Schweiz”. Når vejret samtidig er godt, er kombinationen af skov, sandstrand, campingliv og ikke mindst en hel masse katamaraner og forventningsfulde sejlere meget charmerende.

Man fornemmer at stævnet holdes på stolte traditioner og næres af de frivilliges entusiasme og nærhed. Sejladserne skulle vanen tro afvikles over lørdag og søndag. Vi kan dog med det samme afsløre, at vinden svigtede søndag, så det blev desværre lørdagens kun to sejladser der talte. Søndag udnyttede det lille danske hold til fælles svagvindstræning på helt fladt vand. Vi havde faktisk en god træningsdag.

Hobie Treff og A-Cat Treff

Beretning skrevet af DEN 16
Trods den meget svage vind lørdag formiddag, tog jeg som den eneste på vandet i den meget svage vind. Da vinden tiltog en smule kom Frederik og Jørgen på vandet til lidt træning. Først på eftermiddagen havde vinden nået en styrke så kapsejlads kunne gennemføres. Banen blev lagt ud. Til sejladskomitéens ros skal siges, at de løbende starter virkede fint. Men når man samtidig skal holde sig på afstand af starten inden og ikke være for lagt væk til at nå egen start i den skiftende vind, kan det blive svært at få en god start.

Det afholdt dog ikke os tre danskere i at få en fin bagbord start med Jørgen og Frederik klart bedst placeret i feltet. Heldigvis fandt jeg et pust ude i bagbord side af banen og kom først til topmærket. Det skulle dog ikke forhindre mig i at havne i adskillige vindhuller og i løbet af sejladsen at falde ned gennem feltet og ende på 7. pladsen. Jørgen holdt en flot 2. plads kun passeret af Gabriel, mens Frederik formåede at holde en 5. plads.

Anden sejlads startede med en smule mere vind. Bagbord start havde igen fordel og DEN 10, 16 og 18 startede igen godt med Fredrik i en flot manøvre, blæsende indenom bagbord startmærke. I den lidt mere konsistente vind blev der på de første ben kæmpet intensivt om pladserne, men på tredje kryds var feltet spredt og pladserne rimeligt tydelige. Jørgen blev igen 3. Steffen 4 og Frederik 6.

I det endelige resultat, og med en sandsynligvis rimelig tilfredshed, blev den lille danske repræsentation, således placeret i top 5: 1. Gabriel Wicke, 2. Jörg Horn, 3. Jørgen Hansen, 4. Steffen Bay og 5. Frederik Stage-Nielsen.

Steffen Bay, DEN 16


[ Tilbage | Print | Send til en ven ] Opdateret: 23-05-2012 14:59
DNA A-class Catamaran
Danish A-Class Association
International A-Class Association (IACA)


• Tlf. +45 21 42 37 02 • E-mail: acat@acat.dk